Eyetracking, forfatterens nye værktøj?

Tre studerende fra IT Universitetet laver bachelorprojekt om eyetracking i e-bøger. Kan eyetracking berige læseoplevelsen, og kan forfatteren indtænke eyetracking i sin historie?

Ved hjælp af teknologi følger computerskærmen dit øje. Den følger øjets bevægelse over skærmen, registrerer hvad du ser på, hvor længe du ser på det og om du måske finder det morsomt, så dit øje afslører et smil. Eller om du springer en passage over. Når eyetracking er integreret i en e-bog, kan bogen gå i dialog med dig, fordi den hele tiden ved, hvor i teksten du er. ”Der lød et skud” – øjet bevæger sig hen over sætningen, og det udløser lyden af et skud. ”Blodet piblede frem” kan udløse en voksende rød plamage der breder sig ud over siden. Eller bogen kan modsige den skrevne tekst. ”Hun sagde, at det var Viggo, der skød hende,” står der, og mens mine øjne læser det, udløses lyden, hvor jeg ganske tydeligt hører en kvindestemme udånde med ordene ”Preben – hvorfor skyder du mig.” Sikke en flerdimensionel krimi, der kan komme ud af det!

Udover effekter af nævnte art kan man lege med tanken om at lade bogen invitere læseren til medbestemmelse. ”Preben overvejer sine chancer. Skal han flygte eller skyde?” Mere står der ikke, før læseren har fundet ud af at vælge for Preben ved at stirre intenst enten på ordet ”flygte” eller ”skyde,” og historien kan komme videre ad den valgte vej.

Sjove perspektiver.

Reklamer

4 thoughts on “Eyetracking, forfatterens nye værktøj?

  1. Det lyder sjovt og skrämmende samtidigt. Sjovt, fordi det indbyder til fantasifulde tilföjelser til teksten (kan väre en måde at få fat i de drenge, som ellers ikke läser). Skrämmende, fordi jeg ikke vil have, at min bog spionerer på mig.

      • Nu er det jo länge siden jeg var lärer i dansk, nok 20 år siden, idet jeg var faglärer i engelsk og matematik de sidste mange år i Danmark. Men hvad jeg husker som en meget vigtigt samarbejdspartner var et veludstyret og velfungerende skolebibliotek med engageret personale. Der var vi på min skole priviligeret på alle måder. Gode böger med passende lix-tal med emner som interesserer drenge. Og så fandtes der også dengang böger med medbestemmelse – välg et ciffer og läs videre på side XX. Det syntes specielt drengene var sjovt.
        Fällesläsning i klassen tror jeg også på, altså: alla läser samme bog og taler om den i klassen. Kan give träning i at tolke det man läser. Bare man (= läreren) ikke taler bogen ihjel.

  2. Pingback: Fremtidens Værk | Bente Høegh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s