Fremtidens Værk

Tre studerende fra IT-universitetet har i deres bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvordan læserens oplevelse påvirkes, når en tekst læses i en e-bog forsynet med eyetracking. De kalder denne type ”bog” for Fremtidens Værk. Jeg har tidligere skrevet om starten på deres projekt, se Eyetracking – forfatterens nye værktøj?

Med udgangspunkt i to – besynderlige – historier, som blev til i et samarbejde med mig, kombinerede de studerende e-bogen med eyetrackingeffekter. Eksempel: når læserens øjne glider hen over ordene ”går ned ad trappen på usikre hæle”, ryster hele skærmbilledet. Når øjnene læser ”spiller bold i parken” kommer en bold rullende hen over skærmen.
De to prototyper: Historien om Inge-Lotti og Historien om Bien, blev derefter afprøvet på nogle læsere, og deres reaktioner diskuteret og analyseret.

Én af konklusionerne er, at læserne af sådan en ”teknologikombination”, som Fremtidens Værk er, oplevede sig selv som medskabere af historien. Nogle læsere så det som en udfordring i sig selv at finde alle de mulige effekter, som teksten måtte rumme, andre lod sig rive med af historien, og for dem var virkemidlerne en impuls hertil.
Især udfordrings-delen vurderes at appellere til de drenge, der ellers ikke føler for at læse traditionelle bøger.
Jette Stampe Forstholm, Louise Skjoldborg Lessel og Vita Thomsen har lagt hele den 40-siders rapport ud på http://vitathomsen.files.wordpress.com/2012/09/eye-tracking-e-bogen.pdf. Så læs selv.
Også af interesse for forfattere!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s