Underskov

Underskoven, et åbent forum for lyrik og kortprosa, der så vidt jeg ved ingenting har til fælles med Tom Ahlbergs forlag Underskoven udover navnet, – fyldte 10 år onsdag den 9. januar og fejrede det med at mødes i Huset i Magstræde i café Underkanten: stedet, hvor ”de” igennem 10 år har mødtes hver anden torsdag og lyttet og læst op med forfatteren Bo Lille som samlingspunkt.

Huset i Magstræde, hvor jeg ikke selv havde været i en halv menneskealder.

Det blev en god oplevelse.

Efter champagne og indledende taler var der uafbrudt oplæsning i det åbne forum, kærligt styret af Bo Lille. Der var søde, sjove, kloge, tåkrummende, overraskende, personlige, private, højtidelige, mærkværdige tekster, der var oplæsning og performance, stilstand og bevægelse. Der var ikke det, der ikke var der.

Det var umuligt ikke at betages af  den stædigt demokratiske indstilling til litteratur: her er plads til alle og vi er alle lige, af  kommunikationslysten i denne ordenes swingerklub. Varmen og glæden var ikke til at tage fejl af og fik tag i selv mit reserverede temperament.

Læs mere om Underskoven her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s