Harmonikaens aftensang

når aftnen falder på og blæsten stilner/

og solen lyser rødt bag fjordens fjerne bred/

så går hun ud og sætter sig og spiller/

: og ænser ikke solen helt går ned:/

 

hun sidder der, fortabt i egne tanker/

og lokker toner frem af sin harmonika/

de toner synes mig som blomsterranker/

:der slynger sig vemodigt om en dag:/

 

og smuk blir dagen, som en gammel vise/

med mange vers om lyst og nød og kærlighed/

og slukt bliver dagen, mens den milde brise/

:tilfældigt bærer tonerne afsted:/

 

når aftnen svinder bort og månen stiger/

og smykker fjorden med en månestrålebro/

da er hun væk, harmonikaen tier,/

:da er det tid for os at gå til ro:.

Det værste ved oprydning i skuffer og skabe er de vemodige minder, der springer om kap i sjælen, og her svarer gensynet med teksten til stemningen i sangen. Den er fra 1980, hvor jeg skrev den under et ugekursus på Skælskør Folkehøjskole, og Sven Ove og Find –  som jeg desværre ikke mere husker –  lavede melodi til.  Men jeg kan stadig se den harmonikaspillende kvinde fra højskolevirkeligheden for mig, som hun sad der ved fjorden om aftenen.

Reklamer

One thought on “Harmonikaens aftensang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s