Først var et digt

Først var et digt. Digtet blev kopieret  med indføjede indfald og associationer af en anden. Så udvalgte en tredje den andens gode ord og linjer og stregede resten ud. Til sidst fik en fjerde lov til at kopiere den tredjes med mulighed for at gøre det til et rigtigt digt igen ved at indskrive sine egne indfald og associationer.

Her er digtet fra der, hvor jeg var den fjerde:

Holde sig,  holde mig

til midterpartiet

Eller sig til venstre og mig til højre, sometimes.

It snows in summer. Hvor? Himlen er brun, pruster det ud, føj.

Lungerne blokerer, sådan er det med astma. Jeg ville så gerne

begynde i midterpartiet med maven og

fylde venstre lunge og højre lunge, til halsen,

jeg ville så gerne trække vejret normalt.

Mine gummistøvler, mine Pippi Langstrømpegummistøvler, blokerer.

De gør mig til verdens stærkeste fodgænger

og uanset hvor meget jeg vifter med arme og ben

og pruster

kan det være det samme.

Min hud er et krater, et kradsebræt en redegørelse, der mangler ilt,

blokeret midt, over og undrer

om mascaraen er vandfast

og kan forhindre mig i at drukne så hastigt

leve så voldsomt

som der står udenpå.

Det oprindelige digt eksisterer i bedste velgående, metoden har bare genereret et nyt. Fra: kursus i Skrivemaskinværkstedet med Adam Drewes, Dansk Forfatterforening  i dag. Bare én af dagens skriveøvelser, jamen det var ren ilt til lunger, hjerne og tekstbehandlingsprogrammer, og der blev grinet meget.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s