Herre over egen historie?

A

Der står en stjerne over mit hus/

den er hvid som et nedslidt søm – /

iskolde syrener slår ud i stjernebilleder/

himlen er fuld af skrot – /

på afstand rent/

B

Min far var jo pinlig. Det var pinligt, at han var fuld, at folk i byen snakkede om ham, at man gik til bageren, og så kunne man købe ikke noget, fordi vi skyldte så mange penge. At han blev alkoholiker og lå og rullede rundt nede i grøften.

A

Han kommer hjem og ser/

at han var kommet af sted uden ansigt/

der ligger det på en stol i køkkenet/

det eneste han har glemt/

det ser lidt medtaget ud/

lidt misbrugt eller simpelthen slidt/

man kan begynde at se selve strukturen i det/

stoffet har ligesom ingen overflade mere/

det virker ikke helt rent/

og da han tar det på/

snærer det og føles tungt/

og lugten fra indersiden/

er som af et dødt dyr – /

det tar ham flere timer at vænne sig til det/

og han tænker på/

hvor vellykket rejsen var/

og hvor fri han havde følt sig./

 

C

Jeg har først og fremmest været optaget af at beskrive en kærlighedstragedie ( . . .) Men jeg vil også gerne pille lidt ved det, jeg kalder Heretica-kredsens ”veliscenesatte eftermæle”. Deres erindringer er i høj grad bygget op om at mytologisere og fastholde deres egen stråleglans. Jeg vil vise, at disse forfattere ikke blot publicerede store, vigtige værker, men også var mennesker på godt og ondt med interne spil og intriger.

D

Er et menneske selv herre over sin private historie? Eller må en journalist eller forfatter bore intime detaljer ud om en person og publicere biografien råt for usødet, selv om hovedfiguren er lodret imod at få afdækket sit liv?

Hanne-Vibeke Holst skriver om sin berømte far, Niels Barfoed skriver om sine berømte gamle kolleger og i Brasilien skriver journalisterne om berømte nulevende musikeres privatliv. Biografiskrivere med hver deres vinkler og motiver.

Næh, ingen er herre over sin private historie. Enhver må finde sig i at blive ”afdækket”. Men mon ikke enhver helst ville være fri?

Hvis de nu selv har fortalt, hvad der skulle fortælles.

Citaterne er fra

A: Knud Holst: Afstande sammenstød, digte. Borgen, 1979.

B: Johanne Mygind: Skammen var større end vreden. Interview med Hanne-Vibeke Holst i Weekendavisen Bøger 25. oktober 2013, i anledning af Holsts biografiske roman Knud, den store.

C: Morten Møller: Bølgerne i hendes sind. Omtale og samtale med Niels Barfoed i Weekendavisen 1. november 2013, i anledning af Barfoeds biografi Benedicte – en skæbne.

D: Jens Lenler: Brasilianske musikere vil stoppe biografier. Artikel i Politiken Kultur 25. oktober 2013.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s