Jens Blendstrup: Luskefisefortællinger

Vi er børn i mærkelige dyre sko. Vi tror det er noget vi køber, men man kan ikke købe usikkerhedens sko. Vi kysser vores koner og kærester på vej ud ad døren, men inderst inde tænker vi på skoene og tøjet og hvordan vi endte her i denne udklædning. Vi var midt i en leg, det var der det startede. Vi fik det bare aldrig af os.

 

Sådan begynder bogens voksne prolog, og så kommer alle de små stykker barndomserindring eller -gendigtning af oplevelser med Klunke, Bimse, Heino, Mumi, Neger Thomas med flere. Krasse, halve sandheder og grinagtigheder, der bliver stikkende i halsen, fordi det både er vemodigt, skrækkeligt og sjovt.

Michael, hvordan har du det med ansvar?

Fint, hvorfor spørger du?

Fordi det er en del af det at blive voksen.

Hvem siger det?

Min far, han har snakket med en socialrådgiver for unge, efter den sag med kommunen, du ved, det der lokum vi smadrede i Andrés kælder.

. . .

Du skal vel bare stå og putte ting i opvaskemaskinen, det kan du sgu da ikke blive voksen af.

Jo, for nu har jeg allerede været der en uge, og prøv at se mine hænder.

De er røde.

Jeg har fået hård hud, og træthed er blevet en del af min dag.

Er det at være voksen?

Ja, det tror jeg.

 

Samleren, 2014.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s