Først var et digt

Først var et digt. Digtet blev kopieret  med indføjede indfald og associationer af en anden. Så udvalgte en tredje den andens gode ord og linjer og stregede resten ud. Til sidst fik en fjerde lov til at kopiere den tredjes med mulighed for at gøre det til et rigtigt digt igen ved at indskrive sine egne indfald og associationer.

Her er digtet fra der, hvor jeg var den fjerde:

Holde sig,  holde mig

til midterpartiet

Eller sig til venstre og mig til højre, sometimes.

It snows in summer. Hvor? Himlen er brun, pruster det ud, føj.

Lungerne blokerer, sådan er det med astma. Jeg ville så gerne

begynde i midterpartiet med maven og

fylde venstre lunge og højre lunge, til halsen,

jeg ville så gerne trække vejret normalt.

Mine gummistøvler, mine Pippi Langstrømpegummistøvler, blokerer.

De gør mig til verdens stærkeste fodgænger

og uanset hvor meget jeg vifter med arme og ben

og pruster

kan det være det samme.

Min hud er et krater, et kradsebræt en redegørelse, der mangler ilt,

blokeret midt, over og undrer

om mascaraen er vandfast

og kan forhindre mig i at drukne så hastigt

leve så voldsomt

som der står udenpå.

Det oprindelige digt eksisterer i bedste velgående, metoden har bare genereret et nyt. Fra: kursus i Skrivemaskinværkstedet med Adam Drewes, Dansk Forfatterforening  i dag. Bare én af dagens skriveøvelser, jamen det var ren ilt til lunger, hjerne og tekstbehandlingsprogrammer, og der blev grinet meget.

Forlagskontrakter

Hvis en forlagskontrakt er indgået inden for de seneste 3 år, og ikke andet fremgår af ordlyden, så betragtes forlagets udgivelsesrettigheder til et værk som omfattende både trykte og digitale medier. Altså ud fra en erkendelse af at ”udgivelse” i dag er et flertydigt ord, der kan håndteres på flere måder. Hvorimod det i ældre kontrakter er omvendt: her har forlaget rettighederne til at udgive de trykte bøger og kun dem, med mindre andre former udtrykkeligt er nævnt i kontrakten. Hvis de ikke er det, vil forfatteren  altså selv kunne udgive sit værk fx som e-bog.

Denne og megen anden nyttig viden fik jeg den14. maj fra jurist Anne Koldbæk på endnu et glimrende kursus i Dansk Forfatterforening.

Subtekster

Gode replikker indeholder mere end bare deres egen ordlyd og skal ikke tages kun for pålydende. De kan åbne for en hel verden og sætte læserens tanker i gang. Hermed hæver historien sig op over forfatteren og gør den til læserens.  Sådan set indlysende; men hvordan lykkes forfatteren så lige med det? Én af mulighederne er at arbejde med subtekster, fx som tilsyneladende uskyldige replikker der er skabt til at aflevere et knap så uskyldigt budskab.

”Ved du hvor det lille piskeris er,” spørger hun med ryggen til.

”Nej,” siger han.

”Det lå sammen med teskeerne. Dér, hvor det irriterede dig.”

Subteksten her er: det var dig, der absolut skulle flytte rundt på tingene, selv om jeg ikke brød mig om det. Se bare, hvad der er kommet ud af det!

Eksemplet er fra en af mine egne noveller (som er under arbejde og endnu ikke publicerede).

Jeg kommer også til at tænke på virkelige samtaler, hvor man pludselig føler sig på gyngende grund: det føles som om de andre har en forståelse, som jeg ikke er en del af; jeg kan høre, at der er en subtekst, men ikke afkode den. Ubehageligt og forvirrende.

Tanker efter et kursus i dialogskrivning med Dan Hoffmann hos Dansk Forfatterforening i begyndelsen af maj.