Triumf!

Tragedien er ikke
to fuldendte elskende
der skilles
Men hetæren
lukket inde
i en alt for kluntet krop
Erotomanen der har fået
en nonnes væsen
Dværgpigen
der drømmer om
sylfidens lethed
Den usikre prins
der længes efter
den blide
leptosome elskerinde
men som tiltrækker
en smuk kuglestøderske

Jeg er (stadig) i gang med at læse Dorrit Willumsens erindringer, nu bd. 2 om hendes voksenliv. Digtet med hetæren i den forkerte krop har åbenbart gjort uudsletteligt indtryk på mig dengang, for jeg har haft det i hovedet under erindringslæsningen nu, og efter lidt søgen fandt jeg frem til, at det hedder Den usynlige skønhed og står i digtsamlingen ”Kontakter”, der udkom på Gyldendal i 1976. En bagatel af 36 år siden, men jeg huskede det og genfandt det, triumf!
Hvem siger, at bøger skal være nye for at være interessante.

Om at tabe

”Meget skyldes min manglende evne til at holde fast. Ikke bare på handsker, lommetørklæder og paraplyer.
Men dukker er faldet på gulvet. Ringe er gledet af mine fingre. Armbånd af mine håndled. Ure er sporløst forsvundet. Bæltespænder er gået op, uden at jeg har ænset det. Et hvidt underskørt er dalet ned om mine ankler. Og en brun højre sko blev stående i en fodgængerovergang.
Allerede som barn øvede jeg mig i at tabe.”

Fra Dorrit Willumsens erindringer om barndom og ungdom i tiden o. 1940 – 1960 ”Det søde med det sure” , Gyldendal, 2009.