Tage himmelen tilbage

ta himmelen tilbake/

rote den til/

gjøre den skamfri/

og herreløs/

Sådan står der på en side i den norske forfatter Aasne Linnestås nye bog Morsmål. Næste side fortsætter:

vi er en liten flokk nå

hun og jeg 


– og det er meget bevægende, når man nogen og tredive sider før har læst:

hun sier at hus bygges sjeldnere

for dem som blør i flokk

 

– og når der på forrige side står:

flerre     taket     over oss     vise til en himmel     også     tilegnet kvinner     la himmelens     palasser     bli de gudløse    skyene

Morsmål er iflg. forlaget en digtbog, der også kan læses som en roman. Den består af ti kapitler begyndende med terskel, hvor den fremmede flygtninge?kvinde kommer ind over dørtærskelen hos jeg-personen, en norsk kvinde, og slutter med kapitlet opphold/tillatelse. Digtene leger raffineret med os, som her de to sidste i opphold/tillatelse:

det ligger ingenting igjen etter deg

fremdeles

ikke et skjerf ikke en vott

ikke et sjal

ikke et eneste plagg

igjen

når du har gått

 

du får alltid alt du eier

med deg

 

men du er her

Ordet ejendom(sret), der var knyttet til voldelige mænd, har nu betydning først af vanter og sjal, derefter af uforbeholden hengivenhed.

Også formen er flået og vild med sider, der indeholder et enkelt ord eller en enkelt linje, tung af betydning og nogle gange efterfulgt af tomme sider. en stram lukt av gjemsel setter seg mellom linjene, som hun skriver. Eller sider, der ligner  dramatiske højdepunkter i en prosatekst hvor alt udenom det uomgængelige er fjernet og alene løsrevne ord står tilbage rundt om på papiret – sådan som det citerede digt Flå taget over os ovenfor i virkeligheden fremstår i bogen. Men der er også digte i almindelig forstand. Som dette:

en natt jeg er retningsløs

banker du ikke på

men stiger lett over tersklene, alle

som en

i din nyeste språkdrakt

og ordene har farger

og øynene har tro

og alle mine klør faller av

 

skriv meg ikke i natt, ber du

og snakker meg dit du vil

 

i morgenlyset hører jeg enestående drønn

fra to hjerter

 

Morsmål er smuk og mangetydig og meget nordisk i sin tone med anemoner, lyse birkestammer, sne, skispor, over dem bølger et nordlys de ikke vil svøpes i og du tar midnattssola over skulderen. Ét af kapitlerne hedder ligefrem norge – ja, alt er konsekvent skrevet med små bogstaver. Den er også humoristisk og forløsende  i sin beskrivelse af, hvordan vi som de stykker af drivtømmer, der på bogforsiden danner titlen Morsmål, kan lykkes med at finde sammen i et fælles sprog.

Udkommet på norsk Aschehoug, 2012. Omslagsdesign af Aina Griffin.

Kast anker og få dybe tanker

Eller: Hvad nytter det at være et hestehoved foran, når det går ned ad bakke hele tiden.

John Engelbrecht, filosof, forfatter og foredragsholder, er inspireret af den hollandske kunstner Victor IV – ham med uret, der gik baglæns – og maler sentenser og livsråd på stumper af drivtømmer. Forundrings-ord, kalder han dem. En række af disse kan ses som farvestrålende illustrationer i Engelbrechts bog Nu vender vinden: Livsmod og langsomhed – om kunsten at skynde sig langsomt for at blive hurtigt færdig. Bogen taler i korte, letlæste kapitler for langsomhed, livsnydelse og selvudvikling i et let,  slogan-agtigt sprog. Som her i kapitlet Længslen efter den tabte tid:

Når drøm bliver til drift, går længsel i fængsel. Når længslen ikke længere kender sit mål, så farer den vild i verden og bliver hjemløs. Længsel uden mål er savn. Savn er skibe uden havn. I ungdommen længes man ud. Og først i afstanden bliver man seende. Men i alderdommen længes man hjem.

Udkommet på forlaget Kle-art i 2011, 2. oplag.