Glansbilledsamlerne

Djalli var den første der døde af årgang 1952 fra Sankt Frans Skole. Hans døbenavn var Djóni, men eleverne sagde kun Djalli, og efterhånden begyndte også nonnerne at bruge hans særprægede, klingende øgenavn. Og Djalli mindede ikke så lidt om sit øgenavn. Hvis man efter en lyd prøver at forestille sig en stemning, så kunne det at djalle være noget der havde med lethed og flugt at gøre. Allerede 11 år gammel døde han af meningitis.

Det lyder måske meget uskyldigt? Men det bliver værre. Beskrivelsen af Djallis 11-årige liv, af hans fire klassekammerater og deres liv og død samt af hele det omgivende samfund af mennesker på godt og ondt i Tórshavn og omegn i Glansbilledsamlerne af den færøske forfatter Jóanes Nielsen – er hård kost. Et myldrende sammensurium af farver, skæbner og voldsomme begivenheder der alle er del af det samme billede, så realistisk fortalt med person- og stednavne, årstal og historiske facts, så man tror at det er den skinbarlige selvoplevede sandhed. Men det er altså en roman, udkommet på forlaget Torgard, 2008, oversat fra færøsk af Povl Skårup.

Jeg lånte den først på Mofibo: der gik helt ged i et eller andet undervejs. Så lånte jeg den på bibliotekernes eReolen: det gik udmærket, bortset fra at der ikke var nogen sidetal og jeg først til sidst fandt ud af, at man kan indsætte bogmærker. Men da jeg efter endt læsning ville bladre tilbage, forsvandt bogen helt. Da var jeg heldigvis kommet hjem og gad ikke mere iPad, men hentede en god gammeldags papirbog på biblioteket dagen efter.

Broer af sultne ord

Tørrer mørket af mine fingre/

Bryder mig ikke om følelser der skal vækkes med vækkeur/

Har altid sværmet for ømfindtlige ord/

Disse væsener der springer op af søvnen/

Bare det knirker i et trappetrin/

Og fra et andet digt:

Undertiden føler jeg mig hjemme

Som om dagen var en god frakke om kroppen/

 

Dem færøske digter Joánes Nielsen er fuld af råstyrke, livsglæde og melankoli og lægger ikke fingrene imellem. I denne her 1. e-bogsudgave af digtsamlingen Broer af sultne ord, på dansk ved Erik Skyum-Nielsen, forlaget Torgard 2012, er der igen koks i orddelingen: Detersom om vi daglig øver osiatdø. Altså!

Desuden forvirrer det mig at Joánes Nielsen konsekvent begynder alle linjer med stort bogstav. Men digtene er storslåede.

Det nærmer sig, se

Når man som jeg er begyndt at læse e-bøger med hvad der måtte være af mærkværdigheder, er det en lettelse at læse et værk der er skabt til (også) at være digitalt. – Måske er det taknemligt, for denne bog består kun af 12 sider: én for hvert minut, der er tilbage. Det er Mette Norries ”12 minutter før formørkelsen – en undergangssuite af Mette Norrie” udkommet i går på weltscherz.dk. Består at tekst og tegninger.

Den begynder sådan her:

00:12:00 Det nærmer sig, se

Forlæggeren og bloggeren Erik Scherz Andersen kalder den hybridbog, da den er udgivet både på tryk, digitalt og udstilles i Møllegades Boghandel.

Se mere på bloggen Re:citat hvor der også er link til værket.