Her på det sidste

lidt fugle og lyde/

her på det sidste/

hvor det er smukt/

at være til/

 

bladene falder/

og træernes fingre vipper/

i vinden/

 

græsset stille/

og døgnet roligt/

hos mig her/

på det sidste

Fra digtet Her på det sidste af Henrik S. Holck i: Vi må være som alt, det udkom første gang på Borgens forlag i 1978 og blev genudgivet i 2006 af Edition Holck.

Død eller skindød

I saunaen fortæller jeg om en hilsen, jeg uventet har fået fra en ungdomsbekendt, Henrik S. Holck. Min svømmeveninde er straks med, hun har og holder meget af digtsamlingen Vi må være som alt, fortæller hun. Bogen, der udkom tilbage i 1978, blev jo kasseret fra biblioteket. Det kunne hun ikke have, derfor kom den med hende hjem til alle de andre undslupne bøger; for det viser sig, at min veninde har 3 hylder fulde af kasserede digtsamlinger, der således er undsluppet forbrændingen og lever videre hjemme i hendes private  Glemte bøgers kirkegård.

Om Vi må være som alt skriver den gamle litteraturhistoriker Billeskov Jansen iflg. nettet: Henrik S. Holcks debut “Vi må være som alt” ligner stadig væk intet andet i samtidens poesi: så stærkt og klart og purt, “så løvfint”, burde det slet ikke være muligt at skrive; her kulminerer firserdigtningen i nådesløs uskyld to år før årtiet begynder, her udkonkurreres meddebutanterne Strunge og Jac med legende, fint ciseleret lethed, her er et hovedværk i dansk litteratur skrevet af en 16-årig mester, “så nøgenfuldt/så alt for smukt.”

Jeg ved, at bibliotekerne ikke kan opbevare alt. Og glæder mig derfor over bibliotekaren, der holder så meget af bøgerne, at hun tager dem med hjem, når de er døde. Eller skindøde.

Unge digterspirer

I 2010 udkom interviewbogen Something rotten! Punk i Danmark: maleri, musik og litteratur, af journalist Jan Poulsen. Blandt de interviewede i bogen er Henrik S. Holck, F.P. Jac og Søren Ulrik Thomsen. De fortæller om deres litterære karrierestart med debut i tidsskriftet Hvedekorn og efterfølgende forfatterskole hos Poul Borum, – man mærker tydeligt, at disse Borum-seancer har haft stor betydning for dem.

Er det sjovt at læse om? Ja, ikke mindst for dem, der var der. Som mig selv, og Jens Fink-Jensen, hvis facebook-opdatering er årsagen til, at jeg opdagede Søren Ulrik Thomsens site, Oktober Boulevard, og dermed citaterne fra bogen.

Og sådan gik det til, at jeg nu sidder og fortaber mig i periferien af en tid.

Et strejf af 80’ernes unge digterspirer.