Fremtidens Værk

Tre studerende fra IT-universitetet har i deres bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvordan læserens oplevelse påvirkes, når en tekst læses i en e-bog forsynet med eyetracking. De kalder denne type ”bog” for Fremtidens Værk. Jeg har tidligere skrevet om starten på deres projekt, se Eyetracking – forfatterens nye værktøj?

Med udgangspunkt i to – besynderlige – historier, som blev til i et samarbejde med mig, kombinerede de studerende e-bogen med eyetrackingeffekter. Eksempel: når læserens øjne glider hen over ordene ”går ned ad trappen på usikre hæle”, ryster hele skærmbilledet. Når øjnene læser ”spiller bold i parken” kommer en bold rullende hen over skærmen.
De to prototyper: Historien om Inge-Lotti og Historien om Bien, blev derefter afprøvet på nogle læsere, og deres reaktioner diskuteret og analyseret.

Én af konklusionerne er, at læserne af sådan en ”teknologikombination”, som Fremtidens Værk er, oplevede sig selv som medskabere af historien. Nogle læsere så det som en udfordring i sig selv at finde alle de mulige effekter, som teksten måtte rumme, andre lod sig rive med af historien, og for dem var virkemidlerne en impuls hertil.
Især udfordrings-delen vurderes at appellere til de drenge, der ellers ikke føler for at læse traditionelle bøger.
Jette Stampe Forstholm, Louise Skjoldborg Lessel og Vita Thomsen har lagt hele den 40-siders rapport ud på http://vitathomsen.files.wordpress.com/2012/09/eye-tracking-e-bogen.pdf. Så læs selv.
Også af interesse for forfattere!

Eyetracking, forfatterens nye værktøj?

Tre studerende fra IT Universitetet laver bachelorprojekt om eyetracking i e-bøger. Kan eyetracking berige læseoplevelsen, og kan forfatteren indtænke eyetracking i sin historie?

Ved hjælp af teknologi følger computerskærmen dit øje. Den følger øjets bevægelse over skærmen, registrerer hvad du ser på, hvor længe du ser på det og om du måske finder det morsomt, så dit øje afslører et smil. Eller om du springer en passage over. Når eyetracking er integreret i en e-bog, kan bogen gå i dialog med dig, fordi den hele tiden ved, hvor i teksten du er. ”Der lød et skud” – øjet bevæger sig hen over sætningen, og det udløser lyden af et skud. ”Blodet piblede frem” kan udløse en voksende rød plamage der breder sig ud over siden. Eller bogen kan modsige den skrevne tekst. ”Hun sagde, at det var Viggo, der skød hende,” står der, og mens mine øjne læser det, udløses lyden, hvor jeg ganske tydeligt hører en kvindestemme udånde med ordene ”Preben – hvorfor skyder du mig.” Sikke en flerdimensionel krimi, der kan komme ud af det!

Udover effekter af nævnte art kan man lege med tanken om at lade bogen invitere læseren til medbestemmelse. ”Preben overvejer sine chancer. Skal han flygte eller skyde?” Mere står der ikke, før læseren har fundet ud af at vælge for Preben ved at stirre intenst enten på ordet ”flygte” eller ”skyde,” og historien kan komme videre ad den valgte vej.

Sjove perspektiver.