Paa uvis Frist

Hvad her vi elske, ejes kun paa Borg,
Paa uvis Frist, saa er Naturens Orden,
Og vil du være fri for Savn og Sorg,
Da maa du Intet elske her paa Jorden;

Men Sorgen er en Engels dunkle Haand,
Som luttrer, hvad os jordisk kjært er vorden,
Og løfter mod det Evige vor Aand –
Og derfor skal du — elske her paa Jorden.

Digtet er af Ludvig Bødtcher og hedder Ved et tab (fra Digte, ældre og nyere, 1870). Midt under koncert i går aftes skubbede verselinjerne sig frem i hovedet på mig, som det er sket af og til igennem årene, og hjemme igen fandt jeg det frem i den gamle ”Falkenstjerne” fra gymnasietiden. Digtet er enkelt og ligetil med fast rytme og rim, alligevel har det en ny betydning hver gang, det dukker op.