Er vi for få til at have vores egen litteratur?

Der er ingen grund til at sidde i et hjørne og surmule over digitaliseringen af bøger, siger forfatteren Josefine Ottesen. Men derimod god grund til bekymring for bøger skrevet på dansk, et minoritetssprog, som det på almindelige markedsvilkår ikke kan betale sig for de store hverken p- eller e-bogsforlag at udgive.
For så smal en målgruppe som danske børn vil der inden længe slet ikke blive udgivet kvalificeret litteratur på dansk, siger hun og slutter med at efterlyse en sprogpolitik – så fremtidens forfattere vil kunne udtrykke sig på modersmålet og ikke behøve slå over i mandarin for at udtrykke sig præcist.
Artiklen står som et debatindlæg om markedsvilkår af Josefine Ottesen i Politiken 20.6.2012