Espedals briller

”Det er ingen sag at rejse, se nye steder, vanskeligere er det at gå den samme rute hver dag, se de samme steder, på en ny måde, måske, men alligevel, de samme gader, de samme huse, for at finde en ny tanke, en helt ny måde at være den samme på.”

Fra Tomas Espedal ”Biografi Dagbog Breve”. Bøgerne udkom på norsk i tre separate bind, men er på dansk samlet i ét, og er forfatterens leg med autofiktion – fra før kollegaen Karl Ove Knausgård udsendte sin store ”Min kamp”. I modsætning til biografier, dagbøger og breve almindeligvis  er disse tekster stramme, præcise og intense og læsningen spændende og nydelsesfuld, – kun det lange digt ”Et forsøg” i slutningen hægter mig af. Espedals overvejelser om at gå, i relation til hans bog ”Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”, om læsning og om skrivning er fascinerende:

”Hvad er det jeg læser? Jeg læser i Bibelen. Romaner læser jeg ikke. Efter at jeg fik briller har jeg mistet interessen for romaner. Jeg læser digte. Jeg læser alt af Kristian Lundberg. Jeg læser Morten Søndergaard. Jeg læser Klaus Høeck, det må være en af mine allerstørste læseoplevelser: In Nomine. Jeg læser Ann Jäderlund. Jeg må være forsigtig med Ann Jäderlund. Jeg må i det hele taget være forsigtig med hvad jeg læser. Det minder mig om at jeg må være mere uforsigtig med hvad jeg skriver.”

Batzer og Co, 2013.Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer.

Hvad er et digt

Den gamle betydning af lyrik – ord skrevet til lyrens spil – er jo stadig aktuel. Digte er en dans mellem lyd og betydning, eller for at sige det på en anden måde: Et digt er en skulptur af musik.

Digteren Morten Søndergaard i Forfatteren 2013 nr. 3, interview af Camilla F. B. Friis, studerende på faget Skrivekunst på Syddansk Universitet.

Bogtitler

Hvem har ikke udtænkt utallige titler til en bog, man gerne ville skrive? Fordele og ulemper ved at udvikle vinger er en af dem, der gør indtryk, og som man aldrig selv ville have fundet på. Det har forfatteren, Morten Søndergaard, heller ikke.  I radioens Skønlitteratur på P1 fortalte han, at titlen stammer fra en anden radioudsendelse, Natursyn, om skøjteløberen, som er et insekt – med vinger.

Og det er jo det fantastiske: at tage ord eller genstande væk fra deres normale steder at være, så de står et nyt sted og blafrer for sig selv og omsider bliver set.

At holde havet tilbage med en kost, skrev Morten Søndergaard også engang. Eller Bier dør sovende. Hvor de titler så kom fra??