Jenterittet

Småblomstrete jenter, utbeina

av dyneløft og mørketid,

stavrer mot våroffersonene, grenselandet,

antiKardemomme,

her felles mødrene, her kvestes fedrene,

her slippes rødt løs, rødt løs

Digtet er af den norske forfatter Aasne Linnestå og står i hendes debutbog Små, hellige løgner, Aschehoug, 2000. Jeg er fascineret af hendes tone, der både er nøgtern, næsten kynisk, og samtidig uendelig øm. Jeg ville ønske, at hendes bøger, især digtene, blev oversat til dansk, for de er svære at læse og det bliver ikke lettere af, at forfatteren har det med at lave sine egne ord. Måske skal man bare læse og fornemme, ane og undres.

Her er et citat mere fra starten af bogens titeldigt:

Jenterittet, en hær

av muskler stormer fremover med deg

så du glemmer tynne, hole ungers nærvær,

og verden er glimtvis ledig,

spandabel og i fritt svev

over familiens luftegård

 

Aasne Linnestås nyeste digtsamling, Morsmål, er udkommet i 2012, men endnu ikke tilgængelig på noget dansk bibliotek.

Hamder den lykkeløse

I har en søster/ Svanhild at hævne,/ hende lod Jørmunrek/ ende sine dage/ trampet af sorte/ og snehvide,/ graa, gangrappe/ goterheste.

De islandske edda-digte fra det 13. århundrede står ikke tilbage for nutidens familiefejder, når det handler om æresbegreber og -drab. Det er dog ikke derfor, jeg lige nu læser og genlæser de voldsomme sager, men på grund af det flotte, fyndige sprog. Sorte og snehvide, grå, gangrappe goterheste – ordene synger så taktfast som de små heste løber.
Citatet her er fra Martin Larsens danske gendigtning, som den står i Guder, Helte & Godtfolk: eddadigte og islandske sagn, 2. udgave, 1991. Iflg. forordet har sprogforskeren her slået gækken løs og virkelig gendigtet fremfor som i 1. udgaven at holde sig strengt til nøjagtighed. Hvor længe har han mon grublet, vendt, drejet og byttet rundt, inden ordet ”gangrap” kom til ham? Eller er det en direkte oversættelse af et oldnordisk ord?

En bekendt sagde engang i en samtale om at læse skønlitteratur på originalsproget: hvorfor i alverden skulle jeg det, når det findes så mange udmærkede oversættelser.

Jeg er taknemlig for gendigtningen.