Poesi er en anden virkelighed

Poesi er en anden virkelighed i den virkelige verden. Poesi rummer muligheden for at gøre op med magtens arrogance, med vold og løgne. Poesi kan vække et hemmeligt liv, den er forbunden med sensibilitet, forestillingskraft, sind og sjæl. Der er behov for digtning, der kan åbne sindet og måske få os til at forandre tingenes tilstand.

Digteren Pia Tafdrup i kronik Der kommer intet lys fra Gyldent Daggry, fra poesifestival i Athen. Politiken, 8. oktober.

Flodtid

Er det sproget eller er det ordenes pålydende? Er det digtene med bogstavtitler,  der gemmer en nøgle? Er det de forrevne sætninger, ophobninger af usammenhængende  ord – eller hvad er det, jeg skal lægge mærke til i denne bog?

Nedslag hvor som helst:

Min engel i et lindetræ fra  Berlin/

i båndet af hør   tingens holdbarhed nærmest som/

lærred

 

Eller her:

sporsans   markduft   tvangskærlighed/

sendertone   lynkrig   sædhvidt/

sætningerne søger deres flok, og jeg er den første næse/

Nej ikke kun sprog:

høre sig selv trampe på orglet det gør ligesom godt ondt, gnave og male, harve/

i  v i r k e l i g h e d e n  e g e n t l i g

hade allitteration og misbrug af lydene/

især de små djævle til lyde der leger indsmigrende/

tilsyneladende ubevidst/

Nej, indsmigrende er hun ikke, den svenske digter Katarina Frostenson. Man føres hid og did, fanger en stemning, dvæler ved sære sætninger og aner en fortælling, men puf: så er hun væk igen. Kun for suverænt at vende tilbage til en usynlig tråd med en henkastet gentagelse eller to. For mig er hun en direkte påmindelse om, at sproget er en i virkeligheden egentlig umulig ting.

Katarina Frostenson: Flodtid. På dansk ved Pia Tafdrup.  Gyldendal, 2013. Lækker lille kvadratisk bog på lækkert papir med lækkert omslag. Hvordan mon den vil tage sig ud som e-bog?

 

PoesiPilot

I Hvidovre er der 50.000 mennesker og 2 boghandlere. På Ærø er der 6.500 fastboende og imponerende nok også 2 boghandlere, hvoraf den ene endda bliver ved med at sælge bøger. Det er jeg blevet opmærksom på, fordi jeg til PoesiPilot har undersøgt, hvordan det står til med digtene  – og resultatet kan læses der.

Men hvor bliver man så orienteret om den nyeste poesi og inspireret til at kaste sig ud i det uvisse, når det ikke er hos boghandleren? På biblioteket, måske?

Ærøskøbing Bibliotek ligger smukt på torvet i byens gamle fængsel. Man skal ud i en gang bag den bagerste jerndør for at finde digtene, som fylder et helt reolfag. Det er mestendels gode gamle sager, der har stået der i årevis. ”Vi køber ikke så mange digte. Det er mere i Marstal”, får jeg at vide.

foto

I Marstal har de 2 hylder, hvor Pia Tafdrups samlingsværk med digte fra 1984 til 88 springer i øjnene som noget af det nyeste. En søgning i bibliotekets base viser, at de også har samme forfatters haikudigte fra 2007, og at de er udlånt, samt Tarkovskijs heste fra 2009, – som e-bog. En fritekstsøgning på digte og udgivelsesår 2012 giver digtsamlingen Vinger af Adda Lykkeboe og 49 forelskelser: portrætdigte af Christel Wiinblad, sidstnævnte som e-bog. Desuden 3 helt andre bøger, hvor ordet ”digte” optræder i noten.

Konklusion: læserne på Ærø skal vide, hvad de vil have. Men hvad skal inspirere dem og os til at læse nye, mærkelige digte og evt. hente dem fra e-reolen?