Munden fuld af ord

Munden fuld af ord men kan ikke forme lyden/

du eller stilhed. Uformelig/

knaser en baskende fugl mellem tænderne. Bider sammen og spytter ud/

hvert knust ben i kroppen./

Digtsamlingen har stået i min reol siden 1999, nu fik jeg lyst til at læse den. Oplevelsen blev raffineret af at denne Monolog for en halv stemme af digteren Camilla Christensen har tilhørt den berømte og berygtede litterat Poul Borum. I bogen ligger brev fra Gyldendal hvor det fremgår, at bogen tidligst må anmeldes  fredag den 17. januar 1992, som var udgivelsesdagen. Der er et lille vink til anmelderne: Digte og tekster, der søger at indkredse forholdet mellem kvinde og mand, mest som fravær af helhed, som mangel, som ensomhed, som vrede og smerte – menneskeligt som erotisk.

Det springer i øjnene at poesiens vilkår er ændret noget så grueligt de seneste tyve år; i bogen ligger avisudklip med fyldige anmeldelser fra både Berlingske Weekendavis,  Politiken, Berlingske Tidende og Information, alle fra udgivelsesdagen. Desuden har der iflg. bibliotek.dk været anmeldelser i Jyllandsposten og Det Fri Aktuelt lige efter udgivelsen og  nogle år senere, i 1996, også i Kristeligt Dagblad. Hvor mange digtere oplever i dag sådan en opmærksomhed?

Det virkelige guf – for der ligger mere i bogen – er et papirark med Poul Borums notater. At stave sig igennem hans ikke særlig letlæselige håndskrift med kommentarer og citerede passager er en ærefrygtindgydende fornemmelse af at Borum deler sin læseoplevelse med netop mig.

Borum synes at digtet Bandageret er bogens bedste, derfor har jeg valgt et citat derfra.

Endelig ligger der i bogen et avisudklip fra Weekendavisen Bøger 1999, som jeg selv har lagt ind. Her skriver Lars Bukdahl om det store bogudsalg fra Helligåndskirken af Borums bøger, alle med ejerens originale notatark i. – Hvorfor i alverden er disse dokumenter ikke rystet ud af deres bøger og ned i en fire-fem solide kasser adresseret til Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsamling? spørger Lars Bukdahl.

Det spørger jeg også om.

Unge digterspirer

I 2010 udkom interviewbogen Something rotten! Punk i Danmark: maleri, musik og litteratur, af journalist Jan Poulsen. Blandt de interviewede i bogen er Henrik S. Holck, F.P. Jac og Søren Ulrik Thomsen. De fortæller om deres litterære karrierestart med debut i tidsskriftet Hvedekorn og efterfølgende forfatterskole hos Poul Borum, – man mærker tydeligt, at disse Borum-seancer har haft stor betydning for dem.

Er det sjovt at læse om? Ja, ikke mindst for dem, der var der. Som mig selv, og Jens Fink-Jensen, hvis facebook-opdatering er årsagen til, at jeg opdagede Søren Ulrik Thomsens site, Oktober Boulevard, og dermed citaterne fra bogen.

Og sådan gik det til, at jeg nu sidder og fortaber mig i periferien af en tid.

Et strejf af 80’ernes unge digterspirer.