Modstridende tanker

”At nære kærlighed til romaner og udvikle den vane at læse romaner vidner om et ønske om at undslippe logikken i den kartesianske verden, hvor legeme og sjæl, logik og fantasi står i modsætning til hinanden. Romaner er unikke konstruktioner, som gør det muligt for os uden bekymring at have modstridende tanker i vort indre og forstå forskellige synspunkter samtidig”.
Sådan siger forfatteren og Nobelprismodtageren Orhan Pamuk i sin nye bog ”Den naive og sentimentale romanforfatter. Hvad sker der, når vi skriver og læser romaner”, her citeret efter Jes Stein Pedersen i Politiken den 11.4.
Hertil er kun at sige: det er s’gu så besværligt med alle de synspunkter. Man kan jo slet ikke udtale sig skråsikkert om noget som helst, hvis man også skal have forståelse for det modsatte! Så moralen er: lad være med at skrive eller læse romaner – og da slet ikke Pamuk: det er alt for besværligt med al den bevidsthedsudvidelse!

Skrivebordsrejser

Jeg har fået fat i en fantastisk oversigt over steder, hvor forfattere, oversættere m.fl. kan få skriveophold i kortere eller længere tid, med eller uden betaling. Bogen er udgivet i 2003, men kan vel bruges som udgangspunkt for en søgning på nettet, tænkte jeg, da jeg købte den.
Jo, det kan den.
Først søger jeg på et fransk kloster, Monastère de Saorge. Indkvartering i franciskanermunkenes gamle celler, værd at prøve! Men inden længe ender jeg på en blog, som gør opmærksom på, at klostret er ved at blive nedlagt, solgt, omdannet til eksklusivt hotel. Øv. Jeg skriver mig på som follower, selv om bloggen ser livløs ud.
Næste forsøg er Hawthornden Castle International retreat for writers. I Skotland. En googlesøgning bringer mig til en side, hvor jeg kan læse, at næste ansøgningsfrist er oktober 2010. Nå, tilbage igen. Der er også en side med titlen International Residencies 2011, som jeg nu vælger. Det viser sig at være en pdf-fil, lavet af en person fra den canadiske forfatterforening. Mit blik falder på Villa Kivi i Helsingfors – men hov, beskrivelsen ligner ikke den i min bog? Nej. For under overskriften skriver canadieren om en Villa Sarkia i Sysmä. Som vistnok også er en by i Finland. Og den ser rigtig godt ud. Måske lige bortset fra, at ansøgere helst skal være under fyrre …
Sådan kan man komme vidt omkring med nettet og en gammel bog. Jeg vil ikke undlade at bringe titlen: Guide des Résidences d’Écrivains en Europe. Writers’ Residencies Guide in Europe. Maison du Livre er des Écrivains, Montpellier. 2003, som sagt.

Eyetracking, forfatterens nye værktøj?

Tre studerende fra IT Universitetet laver bachelorprojekt om eyetracking i e-bøger. Kan eyetracking berige læseoplevelsen, og kan forfatteren indtænke eyetracking i sin historie?

Ved hjælp af teknologi følger computerskærmen dit øje. Den følger øjets bevægelse over skærmen, registrerer hvad du ser på, hvor længe du ser på det og om du måske finder det morsomt, så dit øje afslører et smil. Eller om du springer en passage over. Når eyetracking er integreret i en e-bog, kan bogen gå i dialog med dig, fordi den hele tiden ved, hvor i teksten du er. ”Der lød et skud” – øjet bevæger sig hen over sætningen, og det udløser lyden af et skud. ”Blodet piblede frem” kan udløse en voksende rød plamage der breder sig ud over siden. Eller bogen kan modsige den skrevne tekst. ”Hun sagde, at det var Viggo, der skød hende,” står der, og mens mine øjne læser det, udløses lyden, hvor jeg ganske tydeligt hører en kvindestemme udånde med ordene ”Preben – hvorfor skyder du mig.” Sikke en flerdimensionel krimi, der kan komme ud af det!

Udover effekter af nævnte art kan man lege med tanken om at lade bogen invitere læseren til medbestemmelse. ”Preben overvejer sine chancer. Skal han flygte eller skyde?” Mere står der ikke, før læseren har fundet ud af at vælge for Preben ved at stirre intenst enten på ordet ”flygte” eller ”skyde,” og historien kan komme videre ad den valgte vej.

Sjove perspektiver.