Flodtid

Er det sproget eller er det ordenes pålydende? Er det digtene med bogstavtitler,  der gemmer en nøgle? Er det de forrevne sætninger, ophobninger af usammenhængende  ord – eller hvad er det, jeg skal lægge mærke til i denne bog?

Nedslag hvor som helst:

Min engel i et lindetræ fra  Berlin/

i båndet af hør   tingens holdbarhed nærmest som/

lærred

 

Eller her:

sporsans   markduft   tvangskærlighed/

sendertone   lynkrig   sædhvidt/

sætningerne søger deres flok, og jeg er den første næse/

Nej ikke kun sprog:

høre sig selv trampe på orglet det gør ligesom godt ondt, gnave og male, harve/

i  v i r k e l i g h e d e n  e g e n t l i g

hade allitteration og misbrug af lydene/

især de små djævle til lyde der leger indsmigrende/

tilsyneladende ubevidst/

Nej, indsmigrende er hun ikke, den svenske digter Katarina Frostenson. Man føres hid og did, fanger en stemning, dvæler ved sære sætninger og aner en fortælling, men puf: så er hun væk igen. Kun for suverænt at vende tilbage til en usynlig tråd med en henkastet gentagelse eller to. For mig er hun en direkte påmindelse om, at sproget er en i virkeligheden egentlig umulig ting.

Katarina Frostenson: Flodtid. På dansk ved Pia Tafdrup.  Gyldendal, 2013. Lækker lille kvadratisk bog på lækkert papir med lækkert omslag. Hvordan mon den vil tage sig ud som e-bog?

 

Regler

Ruls befor

 I must not harm my sarlf vesebole

I must not scratch my skin of

my hands

I must cut my saef on my arms

and hads

 

 I ma harm my sarlf hiden

 I ma scratch my thars and nis

 I ma cut the poms of my hands,

bely, thars and unter nish my fit

 

I must not kel my salf

 

I ma harm my salf slov

I ma tace no more than 25 aspirin

I ma tace no more than 30 vartemin

pils

 

I must not tarl

 

 

Ruls now:

 I have to loke gode

I must not et to mots

I have to tren everi day, edig

rone 5 km ore ride bicycl 15 km

 

I have to have the ret apaetmend

et has to loce relagst

et has to be a combinesen

betvin desarn secent hand

ther has to be clin

ther sjot be clint 2 tarmsaweek

 

I have to have the rat boyfrent

he has to have a hare etjoketsen

he has to have a good corier

he has to love me

 

I have to have a gode corier

et has to loce godt on paper

et has to be indsered

Hvad sker der, er dette et nyt sprog?

Ja. Det er efter bedste evne citeret fra værket Ruls befor / ruls now, som er et billede i brodergarn på lærred af kunstneren Gudrun Hasle.  Den ordblinde Gudrun Hasle beskriver kravene til en person, som skærer i sig selv, og til en person som ikke gør det. Stærke sager!

Set og kan ses indtil 16. december på udstillingen Modsmerter på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Fuck mine rutiner

Når jeg en sjælden ganger læser tegneserier, så læser jeg: mine øjne fokuserer uden tøven på taleboblerne og overser alt derimellem. Lige med én undtagelse, tegner og dramatiker Nikoline Werdelins Homo Metropolis, hvor ord og streg i den grad er to sider af samme sag. Skoleårets første måneder er gået, de tunge elever har fået skrap skole forstærket med bestikkelse og små lyseblå piller for også at arbejde i efterårsferien af den ellers livet igennem yderst korrekte lærer, Vibeke, der interesserer sig for sproglig korrekthed og absolut ikke for levende liv. Men nu har hun sat sig for at lære tumperne at læse for at undgå fyring fra skolen, som er hele hendes liv.

I dag er dagen, hvor eleverne skal testes. Vibeke vågner med et sæt og springer både  gulerodsbollen og de andre velordnede morgenvaner over.  Fuck mine rutiner, jeg må hen i min hood!, står der i taleboblen, mens hun er på vej ud ad døren i stribens sidste billede.

Respekt!, Nikoline.

Jeg glæder mig hver dag til fortsættelsen i morgendagens Politiken.