Bogtitler

Hvem har ikke udtænkt utallige titler til en bog, man gerne ville skrive? Fordele og ulemper ved at udvikle vinger er en af dem, der gør indtryk, og som man aldrig selv ville have fundet på. Det har forfatteren, Morten Søndergaard, heller ikke.  I radioens Skønlitteratur på P1 fortalte han, at titlen stammer fra en anden radioudsendelse, Natursyn, om skøjteløberen, som er et insekt – med vinger.

Og det er jo det fantastiske: at tage ord eller genstande væk fra deres normale steder at være, så de står et nyt sted og blafrer for sig selv og omsider bliver set.

At holde havet tilbage med en kost, skrev Morten Søndergaard også engang. Eller Bier dør sovende. Hvor de titler så kom fra??

Bogatlas med åsteder

Det er en kendt sag, at vi flokkes på steder med en historie at fortælle, faktisk eller fiktiv.

Nu er det ikke kun de store succeshistorier som tempelridderen Arn i Västra Götaland, der kan kendes på stedet, som det fx ses her. Et nyt bogatlas, skab af bibliotekerne i Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg, kobler skønlitteratur med steder, og alle kan være med: ” For at skabe volumen i databasen har gruppen bag projektet skabt mulighed for at alle kan bidrage til sitet. Opret dig som bruger – og bliv selv en del af bogatlas.dk. Man kan uploade bog, tildele GPS-koordinat, supplere med relevante links, kategori og andre informationer for at tydeliggøre sammenhæng mellem bog og GPS. Sitet linker til bibliotek.dk, hvorfra der hentes bibliografiske data, ligesom der hentes forsider fra DBC’s forsideservice. Forsiderne vises sammen med træffere på kortet”.

Jeg har selvfølgelig lagt Alvilda op med sine steder; det var enkelt at følge vejledningen. Mit eneste lille pip er, at kun Danmark kommer frem, når man klikker på kortet; det kræver en aktiv handling af brugeren af zoome ud, så markeringerne i Grønland og Island også kan ses og zoomes ind på.

Bogatlasset er beskrevet af Mogens Larsen: Find en handling, i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv, som jeg har citeret fra.

De gamle drenge

”For at værne om ytringsfriheden/
råber jeg røvhul/
efter min nabo.”
(Peter Poulsen i digtsamlingen Rulleteksterne, 2010)

Sådanne linjer må straks vække jubel hos enhver.

”Jeg har læst et digt af Lean Nielsen.
Det tog mig bare nogle minutter,
men vil vare resten af dagen
og natten med;
og hvis jeg vågner i morgen tidlig,
vil det stadig slå med halen
og minde mig om livets
brutale ømhed. ”

Lean Nielsen (1935 – 2000) var rund og mild, som Peter Poulsen er det. Digtet er let at læse, som Lean Nielsens digte var det, ikke så meget fikkumdik her; men de påvirker læseren og forbliver som en stemning resten af dagen – og dagen efter, hvis vi skulle være heldige at leve så længe. Det kunne være Ballader om vold og ømhed, Peter Poulsen har læst i. Peter Poulsens sidste linjer lyder:

”Erindringens friværdier er næsten brugt op.
Vi er nået til rulleteksterne,
Hvor vi takker alle, som levede med.”

I 2011 fyldte Klaus Rifbjerg 80 år og digtsamlingen Stederne udkom. Ens liv består af steder, står der på bagsiden. Jeg læser digtene som en række villet vrisne associationer over citater fra fædrelands- og børnesange og erindringer, bare kom an, og leg med ord. Bogens sidste linjer lyder.

Okay, så springer træet ud
mens folk går til og fra og ingen ser det
okay, så springer alting ud
årstiden vælger side
og selvom ingen hverken hører eller ser det
sker det
om ikke andre steder
så her
mens venepumpen aser
og hvis ikke her
så bestemt et sted
som ingen ved

det kan jeg mærke
fordi jeg er en gammel lærke

hæ hæ hæ
og obdeldonk.

Man fornemmer, at det er svært at holde sig vrissen og usårlig!
Peter Poulsen, født 1940, har heller ikke tænkt sig at slutte med rulleteksterne. Her i 2012 er netop udkommet en digtsamling, Bestyrelsesmøde i evigheden. Ingen grund til at stoppe her.
Der er både krudt og poesi i de gamle drenge.