Ærtehalm for altid

Hvis man nu har købt en lille figur på en tur til Italien, og den figur minder en om rejsen og varmen og duften af pizza og noget helt særlig musik og en blinkende brunøjet italiener på scooter, der gav is, hvis man gav ham et kys, så forsvinder hele mindet ned i containeren, når man smider den ud.

Og det er så her, vi kommer ind i billedet.

 … H og mig er en slags historieopsamlere.

Og så dykker de siamesiske tvillinger Ærte, der kan høre tanker fra nu og stemmer fra før, og ninjapigen H for alvor ned i historien, der er både spændende, grotesk og morsom. En meget anderledes pigebog(serie) af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund: Ærtehalm, mug i Blåvandshuk. Gyldendal, 2012