Emma-digte

Min svoger er også forfatter, siger bordherren. Jeg spørger, hvad svogeren skriver? Og får et usikkert svar, der munder ud i Den Blå Avis og noget om at miste. Og det er slet ikke så forvrøvlet, som det kunne lyde.
I november 2011 havde opfindsomme folk fået den idé at invitere forfattere til at indsætte digte, forklædt som annoncer for køb, salg eller bytte i Den Blå Avis. Guerilladigte, kaldte de det, digte ad bagvejen ud til folket, max 200 tegn (her har vi endnu et formkrav☺). Der var rigtig mange, der annoncerede originalt og sjovt den uge, bl.a. husker jeg en mindeværdig serie om mistede Emma. Nu har jeg bladret nogle af Emma-digtene frem:

Emma er flyttet / søg digte under / diverse / sølvtøj / meddelelser / skisport / kameraer / garderobeskabe / koncert / halskæde / berlinmur / barnevogne / kaffemaskine / seng fra ikea / efterlyses.

Under Diverse søger og finder jeg: Forskellige redskaber købes / ved ikke hvilke / de skal bruges til at rydde op / i mit liv / efter Emma / der må godt være en fil imellem / jeg er begyndt at bide negle / kr. 100.

Under Tilbydes: Seng fra Ikea gives bort / Emma og jeg prøvede den for sjov i varehuset / missionærstilling / nu sidder jeg bare på kanten / og klapper madrassen.

Under Meddelelser: Kvinde efterlyses / ligner Emma / vi mødtes en morgen klokken fem / fandt en bænk langs Peblingesøen / du forsvandt mens jeg tissede i busken ved siden af cafeen / nu er jeg lidt forvirret /.

Hvem forfatteren er, og om det var min bordherres svoger, ved jeg dog ikke.

Reklamer

2 thoughts on “Emma-digte

  1. Åh, det var godt du skrev det i din blog, for fornyligt så jeg noget sådant, og det var faktisk lidt skræmmende, turde ikke læse videre på annoncen, og noget lignende har jeg set også for år tilbage og ved jævne mellemrum, f.eks. en engang der søgte hjælp på andre planeter i universet eller noget sådant, det er flere år siden, men når man nu ved, det “bare” er forfattere, så er det ikke så skræmmende alligevel. Men disse aviser og deres salgsannoncer etc. forventer man jo er et praktisk foretagende, og hvis man ikke ved, at det kan være en slags undergrundsdigte uden nogen personsanseelse, så kan nogle af dem, digtene, jo virke skræmmende, da nogle af dem virker som råb om hjælp ud i cyberspace, og hjernen går så i omdrejninger, om man evt. har nogen relation til de der skriver, og burde gøre noget, eller fortælle andre, at der måske er nogle der trænger til psykologisk hjælp etc. Måske det også bare er fordi man tænker for meget over tilfældige ting og suger til sig af freaks, der skriver hist og pist. Jeg vidste ikke, at der var dens slags undergrundsdigtere. Her i byen er der nogle undergrundsgartnere, men det de laver er smukke ting, ikke skræmmende for andre, og noget man kun kan blive glad over, medmindre man er en sur gammel en.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s