Landskabet der ligger som det har redt

Sorte krager mangler telefonpæle/

derfor stikker de af/

som trækfugle over land og by/

lygtepælene mangler fodfæste/

på landevejen ved Tappernøje/

da vi var små/

var bussens øjne de eneste/

lysende kegler her/

og intet har forandret sig/

siden dengang/

De første linjer fra digtet Gik blot forbi Tappernøje, som digteren Jonas Reppel læste op ved årets debutantaften i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe midt i april. Der er noget helt forkert her: krager plejer at søge mager, på telefonledninger sidder svaler og de sorte, der stikker af, er ikke krager men familiens sorte får. Telefonpæle findes vist slet ikke mere, derimod lygtepæle – næh, lygtepælene mangler fodfæste, står der, de er nok ikke slået an i Tappernøje, hvor  lyskegler kun kommer fra bussens forlygter. Vi er både i barndommen og i nutiden, for intet har forandret sig fra dengang. Læseren forstår til fulde den trækfugleagtige flugt over land og by. Væk fra landskabet, der ligger som det har redt.

Fra Jonas Reppel: Daggryet drukner bag strakte tage. Forlaget PrintXpress, 2012.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s